Slide background

Alle priser på festudlejning og serviceudlejninger
er med opvask & moms.

Betingelser

Hjem » Betingelser

Rart at vide – lejebetingelser

På denne side kan du læse OK-Serviceudlejnings betingelser

Priser

Alle priser på festudlejning og serviceudlejning er med opvask & moms.

Med hensyn til opvask betyder det, at du efter endt brug blot skal tømme glas og kopper, samt fjerne evt. rester fra tallerkener, fade og skåle. Du behøver ikke at skylle servicet af.

Transport og udbringning

Vores udbringning ender så tæt som muligt på det sted, hvor det skal benyttes. Hvis det ønskes, at ordren bæres ind/ud af kundens hjem/festlokale, vil OK-Serviceudlejning ikke påtage sig ansvaret for evt. beskadigelser af indbo/ejendom.

Dog vil af- og pålæsning ske i gadeplan og i umiddelbar nærhed af vores bil. Transportpriser oplyses ved henvendelse. Vi kan mod ekstra tillæg udføre op- og nedbæring.

Ved selvafhentning samt returnering skal dette foregå forsvarligt, samt i lukket, rengjort og tæt køretøj. OK-Serviceudlejning forbeholder sig ret til at afvise kunder, som ikke opfylder dette i tilstrækkelig grad, f.eks anhænger/trailer med en ikke påmonteret presenning. Dvs. løs presenning.

Dette er gældende i alle former for vejrlig, også i tør-/solskinsvejr. Stole skal som hovedregel transporteres stående. Klap- og havestole er de eneste stole, der må transporteres liggende.

Bestilling

Dette kan ske via vores hjemmeside eller direkte på mail. Du er også velkommen til at bestille via telefon.

Bestillingen er først gældende efter modtagelse af ordrebekræftelse.

Ændring eller afbestilling af ordre

Reducering eller afbestilling af ordrer kan foretages op til 6 hverdage inden udlevering. Hvis tilføjelser til eksisterende ordre ønskes – kontakt os gerne.

I konfirmationsperioderne Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag og juletid er dette dog ændret til 8 hverdage.

Ved større arrangementer, samt ved udlejning af udstyr fra anden side, skal reducering og evt. afbestilling foretages skriftligt – senest 20 arbejdsdage før leveringsdagen.

Lejeperiode

Generel lejeperiode vil være 3 dage for hverdage, leveringsdag/brugsdag/afleveringsdag, 4 dage for weekenden.

Modtage fredag – aflevere mandag. Ved længere lejeperiode – indhent tilbud.

Telte

Ved leje af telte sætter OK-Serviceudlejning telte op og tager det ned igen.

Kunden skal markere, hvor teltet skal stå henne og samt rydde for alle effekter samt eventuelle dyreekskrementer.  Teltet sættes op i ugen op til brugsdagen, og  tages ned ugen efter brugsdatoen.

Der må ikke anvendes tape eller klistermærker både inden og- udendørs på teltdugen.  Hvis forbudets brydes, kræves der et erstatningskrav for teltet.

Der må ikke bruges terrassevarmer eller grills i teltene.

Teltet skal sættes fast efter vejr og vind, så det kan opleves, at teltet er sat fast med pløkke op til 2,5Ø og 100 cm lange.

Betalingsfrister

Faktura skal afregnes senest ved levering eller ved afhentning af ordre. Betaling med kort (kun Dankort) modtages kun i vor butik. Dog modtages MobilePay og kontanter ved vore biler.

Hvis bankoverførsel benyttes, skal beløbet være os i hænde senest 2 bankdage før leveringsdagen.